Perilit & Ompotning
- Dennis Christensen
- 15. jul. 2015
- 2 min læsning

Så endelig fik jeg pottet nogle af mine orkidéer om i denne blanding af Perilit & pinjebark og sphagnum jord. Perilit er en rigtigt god ting når det gælder om at få luftigt og let jord, det er med til at holde på fugt og er samtidig rigtigt godt til at afgive fugt, derved er det en meget god ting at bruge til ompotning. Man skal huske inden at man begynder at sætte den orkidé man nu vil potte om i, den nye potte, at fjerne alt det bark man kan som er muligt uden at beskadige rødderne, & hvis rødderne sidder fast på barken så bare lad barken være. Jeg har brugt en mix af 1/3 pinjebark (fin pinjebark) og 1/3 sphagnum jord & 1/3 Perilit, så bliver mixen meget meget luftig og fin, det skal faktisk lige ligne det som på nederste billede. Man skal bare huske på at når at man bruger sphagnum jord så skal orkidéen ikke dyppes i vand , her skal den bare vandes lidt fordi at tit så suger jorden så meget vand at rødderne ikke kan nå og opsamle det også risikere de at rådne, så derfor vand de første gange meget sparsomt, så man lige kan mærke at potten er blevet lidt tungere. Perilit kan fås i Xl-byg og diverse blomsterhandlere, det koster ca 60kr for 6L og bruges for det meste til når at man sår forskellige planter, så de kan få luft imens de ligger nede i jorden, perilit er også rigtigt godt til at lede lys, så det opfanger lys fra overfladen og derved "sender det ned i jorden" til rødderne eller frøene. Pinjebark kan man også få i Xl-byg og de fleste blomsterhandlere til ca 70kr for 3L. der er ca til 8-10 ompotninger med en potte diameter på 12-13cm, pinjebark bruges som oftest til at pynte overfladen på blomster i potter så at man ikke ser det grimme jord der ligger, så det er yderst dekorativt, men også super godt til at gøre jorden grov når man skal plante sine orkidéer om. Man kan selvfølgelig også lave andre blandingsforhold til de andre slags orkidéer, her har jeg bare brugt 1/3 af hver ting til Dendrobium & Promenaea og Paphiopedilum, men sådan som Phalaenopsis vil gerne have grovere mix og der vil det være en fordel at kun blande meget lidt Sphagnum jord i sin mix, så at den ikke får kvalt sine rødder og der skal man også huske bare at blive ved at dyppe den for mindre jord = mindre evne til at holde på fugten. Og samtidig dem som kræver meget mere fugt som Paphiopedilum, som ikke har en bulb til at opbevare vand, de skal have en mix der kan holde fugten meget længe, men husk at bor huller i potten så der kan komme et godt dræn og også luft til rødderne så at mixen ikke bliver "dårlig" og går i forrådnelse for hurtigt.
Comments